Vilkår

Ved bestilling forudbetales 1500 DKK., som udgør depositum + 20 % forudbetaling af det aftalte lejebeløb. Når udlejer har modtaget beløbet, er aftalen gyldig. Bemærk huset er normeret til max 6 personer. (op til 8 personer + 1 barn accepteres dog mod ekstrabetaling 500kr/person/uge uanset alder)

Senest 6 uger før lejemålets begyndelse:
Det resterende lejebeløb skal være modtaget af udlejer, i modsat fald er udlejer berettiget til at udleje til anden side
og forudbetalingen er tabt.  Når udlejer har modtaget restbetalingen, sender udlejer en bekræftende mail (evt. brev) med praktiske oplysninger om huset så som:
Kørevejledning, information om nøgle, forslag til udflugtsmål, info om fiskekort, brug af hus, cykler og
Internet med mulighed for Skype mv. og VPN ( hastigheden kan variere op til 10 Mb/s - ingen forbrugsbegrænsning).

Ved ankomst:

Sengelinned, håndklæder og viskestykke bedes medbragt.

I vinterhalvåret vil huset være opvarmet når lejer ankommer.

Ved afrejse:
Lejer sørger selv for slutrengøring. Det er desværre ikke muligt at arrangere slutrengøring mod betaling.
Affald anbringes i affaldsbeholderne med undtagelse af flasker og tomme dåser, som skal returneres til supermarked eller afleveres i nærmeste flaskecontainer på vejen hjem.

I vinterhalvåret hvor der er risiko for frost SKAL lejer ringe til ejer, som så vil hjælpe med nedlukningen over telefonen.

Efter hjemkomst:
Indsættes depositum på lejers bank-konto, såfremt lejemålet blev afleveret i ordentlig og redelig stand minus fradrag af evt. forbrug af internet. 

Afbestilling:
Afbestilling kan foretages indtil 6 uger før lejemålets begyndelse uanset årsagen. I så fald tilbagebetales depositum, men ikke de 20% forudbetaling.

I tilfælge af indrejseforbud p.g.a. fx Covid-19, så lejer er forhindret i at rejse til lejemålet tilbagebetales det fulde indbetalte beløb.

© MOGENS HEINE 2022